Books / fiction / roman

Poil de Carotte


Description


Barsk og gribende roman om en drengs barndom med en særdeles ondskabsfuld mor og en fraværende far. For læsere af dybsindige romaner, som foregår i sidste halvdel af 1800-tallet.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Nov. 2020

By

By

Sanne Mendel

d. 17. Nov. 2020

Barsk og gribende roman om en drengs barndom med en særdeles ondskabsfuld mor og en fraværende far. For læsere af dybsindige romaner, som foregår i sidste halvdel af 1800-tallet.

Drengen Poil de Carotte vokser op med sin bror, Felix, og søster, Ernastine, samt en meget stille og fraværende far og sin dominerende og ondskabsfulde mor, som piner Poil dagligt. Felix og Ernastine er Poils ældre søskende, som holder lav profil og undgår moderens ubehagelige dominans. Men Poil lider og påvirkes psykisk af sin hårde opvækst. Moderens ondskabsfuldheder vil ingen ende tage, som da Poil låses inde på et værelse om natten og desperat får brug en potte, men moderen har ikke sat en frem til ham. Han besørger i værelset for at afhjælpe det voldsomme fysiske ubehag, og da moderen næste morgen opdager det, skælder hun voldsomt ud, henter en potte og skjuler den på værelset, så resten af familien tror, Poil har gjort det bevidst for at lave skarnsstreger. Romanen er stærkt inspireret af forfatterens eget liv.

Her er virkelig en roman, som ikke kan undgå at efterlade et indtryk på sin læser. Man bliver både rørt og forarget over det liv og den smerte, som Poil de Carotte oplever, og det forstærkes kun af, at man ved, romanen er inspireret af forfatterens eget liv og opvækst. En stærk læseoplevelse.

Ønsker man at læse flere bøger fra samme tidsperiode i Frankrig, kan Jules Vernes forfatterskab anbefales.