Books / fiction for children / roman

Politi hos Thit


Description


Thit bor med mor. Nedenunder bor Alba med sine forældre og to små brødre. Thit og Alba er ikke veninder. Thit er lidt bange for Alba. En dag henter politiet Albas far. Da det bliver juleaften ender Alba og hendes brødre hos Thits familiefest. Deres mor er beruset.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2014

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 20. Aug. 2014

Bog i serierne Lille Dingo og Dingo. Venskab der er velegnet til fælleslæsning eller frilæsning fra 1. klasse/ 7 år.

Marie Duedahl er kendt for sine mange letlæselige bøger. Her har hun flere budskaber, hun ønsker, børn skal oplyses om. Den drejer sig om børn og omsorgssvigt. Skal børn i 1. klasse læse om sådanne komplekse problemer i livet? Ja, når problematikken og budskabet bliver fortalt på en nænsom og omsorgsfuld måde som i denne bog, og i et sprog børn kan forstå. Thit er en ganske almindelig pige, der bor med mor, og hun elsker at lege. Nedenunder bor Alba med sine forældre og to små brødre. Thit og Alba er ikke veninder, fordi Alba er svær at komme tæt på, og Thit er lidt bange for hende. En dag henter politiet Albas far. Da det bliver jul, har Thit og hendes mor travlt med juleforberedelserne. Men nedenunder er drengene alene hjemme, så Thit tager dem med op. Alba kommer farende og er sur. Hun flår sine brødre til sig. Da det bliver juleaften ender Alba og hendes brødre hos Thits familiefest, da hendes mor er beruset og ikke har sørget for Alba og brødrene. Lillian Brøgger har illustreret teksten med sin finurlige streg. De mange dejlige billeder udvider og spiller flot sammen med den letlæste tekst.

Jeg kender ingen så letlæselige bøger, der omhandler omsorgssvigt.

Her er kvalitetslitteratur, når den er bedst - både hvad angår tekst og illustration. Indholdet vil uden tvivl udfordre børn og voksne og kan danne udgangspunkt for samtaler om børns ulige vilkår - også i Danmark.