Det globaliserede og grænseoverskridende samfund udfordrer politiet på både et operationelt og organisatorisk plan. I stigende grad indgår politikorps verden over i et samarbejde med andre aktører, fx militær og private sikkerhedsselskaber. I Danmark er der ligeledes forekommet en radikal ændring i fordelingen mellem politi- og militæropgaver, hvilket i 2018 blev indført og beskrevet i politiloven. En officiel beskrivelse af fordeling af opgaver og samarbejde mellem politi og privat vagtvirksomhed har dog indtil nu været ikkeeksisterende. Forfatteren undersøger vagtvirksomhedsloven og relationen mellem politiet og den private vagtvirksomhed.