Books / nonfiction / håndbøger

Politikens bog om barnets udvikling 0-3 år


Description


Fortæller om barnets udvikling, opdelt i kapitler efter forskellige alderstrin, hver med en oversigt over de største milepæle i barnets udvikling, samt afsnit om vækst og helbred, motorik, sanser og indlæring, kommunikation og følelser.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2006

By

By

Britta Liboriussen

2006

Barnet gennemgår en helt utrolig udvikling i de første tre år. Efter et kort forord og en indledning om forældrerollen og barnets udvikling før fødslen følger kapitler om barnet i alderen 0-12 uger, 3-6 måneder, 6-9 måneder, 9-12 måneder, 12-18 måneder, 18-24 måneder, 2-2 1/2 år og 2 1/2-3 år. Hvert afsnit starter med at opliste de største milepæle i barnets udvikling. Herefter følger en oversigt over, hvad man kan forvente af børn på dette alderstrin. Endvidere er der afsnit om vækst og helbred, motorik, sanser og indlæring, kommunikation og følelser. Det hele er beskrevet konkret og kortfattet. Bogen er velskrevet og letlæselig og kan fint anvendes som opslagsbog af forældre, der ønsker at vide, hvordan et normalt barn udvikler sig. Også lidt om de særlige forhold omkring tvillinger og trillinger. Bogen er oversat fra engelsk. Forfatteren er ifølge bagsiden praktiserende familielæge og mor til tre børn. Hun betoner, at det drejer sig om udvikling i almindelighed, så forældrene ikke skal være bekymrede, hvis deres barn ikke helt følger skemaerne. Bogen er illustreret med masser af fotos af skønne unger. Der er mange bøger om emnet. Blandt andet Det lille barn, 2001 og 2. udgaven Politikens babybog, 2004. Nærværende bog virker mere konkret og kortfattet med skemaer, der hurtigt giver et overblik over udviklingen. Et populært supplement til forældrehylden.