Books / nonfiction for children / håndbøger

Politikens fuglebog


Description


Felthåndbog med beskrivelse af 333 fuglearter med kendetegn, forekomst, levevis, træk og overvintring.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Mar. 2002

By

By

Søren Brunbech

d. 22. Mar. 2002

En fuglebog der mest retter sig mod begyndere og med sine 328 arter dækker de fugle, man normalt kan se i Danmark. Teksten er af den anerkendte ornitolog Tommy Dybbro og de vellignende farvetegninger af forlagets faste fugleillustrator Henning Anthon. Hver art beskrives på en hel eller halv side i et overskueligt layout. Typisk er der 2-3 tegninger af hver art; to store af hannen og hunnen i sommerdragt og en mindre der viser flugtsilhuetten. Den tilhørende tekst er inddelt i rubrikkerne kendetegn, forekomst, levevis og trækforhold og overvintring. Også i teksten til illustrationerne er der beskrivelser af særlige kendetegn man skal være opmærksom på ved bestemmelsen. Inden artsgennemgangen finder man nogle velskrevne og interessante generelle artikler om fugle og deres levevis. Både tekst og især tegninger ligger tæt op af dem man finder i Politikens store fuglebog (1994) der har samme forfatter og tegner. Markedet af gode fuglebøger er så stort at det er vanskeligt at argumentere for at dette er en uomgængelig anskaffelse, med mindre der er behov for supplering i samlingen af allround fuglebøger.