Books / nonfiction / strikkemønstre

Politikens strikke- og hæklebog


Description


I tekst og illustrationer anskueliggøres trin-for-trin hvordan man går fra den første opslagning af masker til det mere avancerede. Med mønstre, kanter, finesser og tips til både strik og hækling.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 27. Oct. 2011

By

By

Laura Michelsen

d. 27. Oct. 2011

Grundbog til håndarbejdslystne på alle niveauer.

Politikens klassiske strikke- og hækle grundbog i spritnyt forside layout i pink og pangfarver. Lige på nær en sokkeopskrift, rummer bogen ingen deciderede opskrifter på færdige modeller, men er en grundig indføring i strikke/hækleteknik og -mønstre. Der begyndes med begyndelsen, opslagning, og via enkle forklaringer og instruktive tegninger guides den uerfarne strikker/hækler gennem de indledende øvelser. Herefter præsenteres de mange forskellige strikke- og hæklemønstre, gerne krydret med mønstrets historie og gode tips i faktabokse. Særligt kapitlerne "Mere om strikning" og "Mere om hækling" rummer megen anvendelig information om teknik, detaljer og finnish for både nye og erfarne håndarbejdsentusiaster. Til slut et fyldigt register, forkortelsesliste og symbolforklaringer.

Forrige udgave fra 2004 har et kedeligere, klassisk Politiken layout i brune farver. Den nye udgave medtager som noget nyt strikketern og dominostrik under mønstre, lige som kapitlet "Mere om strikning" er udvidet, og montering og efterbehandling har fået sit eget kapitel. Til gengæld er et helt kapitel med strikke- og hækleopskrifter fra den gamle udgave ikke medtaget i den nye.

En rigtig god grundbog både til at lære at strikke efter og til at slå op i, når man enten er strandet i en opskrift eller har brug for at opfriske eller lære nye strikke- eller hækleteknikker.


The libraries' assessment

d. 10. Aug. 2004

By

By

Lone Fosdal

d. 10. Aug. 2004

Samme titel som i 1987, stort set samme struktur, men ny forfatter og nyt layout. Med de mange nye strikke- og hæklebøger med trendy modeller og større eller mindre afsnit om strikke- og hækleteknik er det godt med en basisbog i et tidssvarende layout. I sagens natur er mange af oplysningerne de samme som i den tidligere udgave, og de udmærkede arbejdstegninger er genbrug. Men teksten er skrevet om, og flettet ind i teksten er der små bokse med praktiske tips. Udvalget af mønstre er ikke helt identisk, fx er der ikke noget om tunesisk hækling i den nye udgave. Man kan vælge at bevare den gamle udgave for at kunne finde flere mønstre, eller man kan vælge at finde tingene i Bonniers store håndarbejdsleksikon. I Politikens strikke- og hæklebog er der desuden nogle opskrifter på strikke- og hæklearbejder i tidens stil: hue, halstørklæde, bindesjal, poncho, jakker, nederdele, sokker, bluser og en sjælevarmer.


Politiken

d. 28. Jan. 2012

By

By

Edel Hildebrandt

d. 28. Jan. 2012