Books / nonfiction

Politikeren Vilhelm Buhl


Description


Om Vilhelm Buhls politiske virke, specielt i perioden under 2. verdenskrig, hvor han en kort overgang var statsminister efter Stauning og senere sad i spidsen for forhandlingerne med Frihedsrådet om tiden efter det forventede tyske nederlag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Mar. 2009

By

By

Knud Weile

d. 13. Mar. 2009

En lille politisk biografi om en lidt overset og ugleset tidligere socialdemokratisk statsminister, der i mange tilfælde fungerede som problemknuser i den turbulente periode 1937-1948. For interesserede i dansk politisk historie og besættelsestiden.

Forfatteren fortæller historien om politikeren Vilhelm Buhl, der i eftertiden har stået lidt i Staunings skygge men faktisk bestred vigtige poster, ikke mindst statsministerposten i befrielsesregeringen, og var en af nøglepersonerne i Socialdemokratiet i 1930'erne og 1940'erne. I skildringen af Buhls karriere fokuseres på den vanskelige politiske situation i besættelsesårene og forhandlingerne, der førte til dannelsen af en samlingsregering med både gamle politikere og modstandsfolk efter befrielsen. Man kommer ikke tæt på mennesket Vilhelm Buhl i bogen men får et godt indtryk af ham som en effektiv politisk administrator og en loyal partisoldat.

Man kan læse om politikeren Vilhelm Buhl i diverse biografiske og politiske opslagsværker, men ellers er der ikke skrevet meget om den socialdemokratiske politiker, der var dansk statsminister i to perioder.

En lille biografi, der fortæller historien om politikeren Vilhelm Buhl og bedømmer hans indsats som ledende socialdemokrat under krisen i trediverne, i besættelsesårene og i den første efterkrigstid. For interesserede i dansk politisk historie og besættelsestiden.