For dem, der kan lide ny satire, der her spidder den aldeles dysfunktionelle sammenbragte familie. Bogen ville også være perfekt som teaterstykke, man ser det hele tydeligt for sig.
Rebecca underviser håbløse elever på VUC, hun kommunikerer slet ikke med sin store søn Oskar, der har gang i et eller andet. Hendes mand, den vege tandlæge Robert, træder pludselig i karakter og handler politisk ved at huse den illegale Amir. Oveni dette udvikler Roberts ældste datter en spisevægring, uden at nogen egentlig bemærker det, og den håbløst irriterende ven Mark kommer i krise. Rebecca søger i desperation andre græsgange. Det er ikke noget særlig sympatisk billede af en nutidsfamilie, der tegnes her, mest positivt måske for de unges vedkommende. Rebecca er en kynisk liberalist, og Robert er veg og venstredrejet, sådan da. Forsiden med en rød knytnæve bringer mindelser om de tidlige 1970ere, men også det er en satirisk kommentar til Roberts og vennen Marks absolut pinlige politiske aktivitet. Aburas slog igennem med Føtexsøen og har siden fulgt op med Den svære toer, der også begge har satirisk præg.
Aburas bringer mindelser om Helle Helle tilsat satire, krydset med en lidt mindre pervers udgave af Wulffmorgenthaler og Rytteriet. Man kommer også til at tænke på navne som Erlend Loe og Uthaug.
Jeg morede mig strålende med denne lille roman, der spidder den moderne familiekonstruktion på den ondeste måde. Oplagt som teaterstykke og til brug i danskundervisning og læsekredse.