Efter 40 års pause gendebuterer Alice Guldbrandsen som 75-årig. Ligesom den filmatiserede Hr. Petit fra 1947 er der her tale om en slags kriminalhistorie. Den udbrændte forfatter og nuværendebrevkasseredaktør Pollyanna konfronteres på barskeste vis med virkeligheden, da hun opsøges af sin søster og inddrages i en sag med spædbarnskidnapning. Forholdet til søsteren er præget af ligedele afsky og dårlig samvittighed, og det afklares bestemt ikke af også at blive knyttet sammen af en forbrydelse. Beskrivelsen af dette forhold er dog det bærende i bogen. Det lykkes for AG at fåden kvælende ambivalens formidlet, men så er der heller ikke stort mere at hente. Sproget er for opstyltet og garneret med litterære citater ud over, hvad karakteristikken af Pollyanna kræver.Personerne er unuancerede og handlingen er for tynd til at bogen fungerer som krimi. Da Pollyanna er centrum afspejles hendes forvirring og afmagt i stilen, hvilket ikke letter læsningen. Trodspositive elementer erPollyanna altså hverken et litterært must eller en sag for det brede publikum. Pæn åben sats og dækkende omslagsbillede.