Ikke siden 1941 er der kommet en ny oversættelse af denne irske klassiker. Her er den så og giver gode læsere al mulig grund til at nærme sig et dæmoniseret, svært forfatterskab gennem en fascinerende og smuk barndoms/ungdomsskildring, som ikke er eet sekund forældet.
En roman med mange selvbiografiske træk, som i en række billeder skildrer Dublin-drengen Stephen Dedalus fra den første skoletid til han som ung mand forlader Dublin for at følge et kunstnerisk kald. Stærkt står beskrivelse af den hårde Jesuiterskole der præger barndommen med strenghed og udtalt skylds- og syndsbevidsthed. En erotisk oplevelse kaster den 16-årige Stephen ud i en religiøs krise, hvor han som soning vil uddanne sig til præst. Sjælekvaler, eksistentiel tvivl og en voldsom skyldfølelse fører ham imidlertid ud i et opgør der tvinger ham til at forlade både hjemmet, kirken og Irland for at forfølge sin vision om at blive både digter og menneske. Den nye oversættelse er fornemt moderniseret og ifølge oversætteren selv mere tekstnær og mindre meddigtende og fabulerende, som tidligere oversættertraditioner bød det.
Brusendorffs oversættelse fra 1941 står i forskellige udgaver på bibliotekernes hylder. Det vil være helt oplagt fremover at præsentere læserne for denne nye oversættelse og så evt. bevare den tidligere oversættelse til studieformål.
Et mesterværk der er så sitrende og fascinerende, at man må unde sig selv en (gen)læsning - eller starte her. Og så er man pludselig i gang med at læse svære Joyce.