Ungkarlen bor alene og dør alene efter et hårdt og nøjsomt liv. I tilbageblik gennem erindringer og bevidsthedsstrømme tegnes et billede af et klaustrofobisk jysk samfund. Til læsere af barske hverdagsskildringer.
En kvindelig jeg-fortæller opruller historien om Ungkarlen, som hun husker ham fra sin opvækst ude ved de langstrakte jyske marker. Han har udseendet imod sig og lever et forholdsvis isoleret liv på gården sammen med sin mor. Da hun går bort, klarer han sig på bedste vis, bl.a. med hjælp fra en hushjælp. Men tiden går, forfaldet fortsætter og Ungkarlen må til sidst give fortabt. Fortælleren åbner også op for sit eget rodløse og til tider barske liv. Der springes i tiden og flere historier oprulles i et samfund fyldt med social kontrol og hvor fokus er på det hårde arbejde i landbruget.
I denne roman er der ingen idyl i den jyske muld. Derimod skildres en barsk virkelighed, hvor ensomheden er lige så vidtstrakt som de jyske vider. Fokus er på Ungkarlen, som lever på kanten af samfundet og bliver billedet på et samfund, hvor det hårde arbejde kommer i første række. Joan Kirk Jensen skriver med en stor sproglig præcision. Det er poetisk, intenst og lavmælt, og hun beskriver fint stemningerne på linje med den altid nærværende natur. En barsk, men god og meget læseværdig roman.
Med sin barske historie og det poetiske sprog er der elementer fra forfattere som Knud Sørensen, Kirsten Meyers med fx SommerbarnFladland og Ditte Holm Bro med FladlandMed sin barske historie og det poetiske sprog er der elementer fra forfattere som Knud Sørensen, Kirsten Meyers med fx Sommerbarn og Ditte Holm Bro med .