Den canadiske sociolog David Lyon forsøger i bogen at give et klart billede af det postmoderne, selvom han erkender, at han hermed kan komme i konflikt med postmodernismens egen fragmenteredevirkelighedsopfattelse. Han påviser, hvordan postmodernismens afsked med de store fortællinger, dens mangfoldighed af virkeligheder og den deraf følgende kalejdoskopiske stilblanding i kunst,arkitektur, film og musik, foregribes hos tænkere som Nietzsche og Heidegger. David Lyon er skeptisk over for flere elementer i postmodernismen, men mener alligevel den er central, hvis man søgerat kortlægge og forstå tidens kulturelle forandringer og sociale fænomener. Det kræver faglige forudsætninger at følge Lyons diskussioner med andre sociologer og med en central postmodernistiskteoretiker som filosoffen Jean-Francois Lyotard - på dansk bl.a. Om det sublime (1994) - men læseren får også mulighed for at få indkredset nogle vigtige begreber i samfundsdebatten i et godtsprog, der ikke gør tingene mereindviklede end de er.