Books / fiction for children

Poul er ikke træt


Description


Billedbog. Poul vil ikke i seng, og hans far giver ham lov til at være oppe hele natten. Men hvor spændende er det egentlig at være alene oppe hele natten?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Oct. 2012

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 19. Oct. 2012

Poul og far til tandlægen og Poul er ikke træt (sidstnævnte titel med kryds over "og far") er to nye billedbøger i serien om Poul og hans alenefar. Serien er velegnet til hyggelig højtlæsning for de 3-6-årige, og de to bøger formidler emnerne tandlægebesøg og sengetid.

I Poul og far til tandlægen får Poul ondt i en tand og må til tandlægen. Der er ikke noget galt med Pouls tænder, men faren har et hul, som må laves. Faren er nervøs, men det går fint, og Poul roser sin far. I Poul er ikke træt vil Poul ikke i seng, og faren giver ham lov til at være oppe hele natten. Poul finder dog ud af, at det er kedeligt at være oppe alene, og han ender med at falde i søvn i farens seng. Andreas Bræstrup Kirstein har skrevet historierne, som på bedste vis formidler 2 kendte temaer i børnefamilier. Pouls far er lige så tålmodig og rar som Alfons Åbergs far, og Poul er en kvik, opfindsom dreng. Rasmus Bregnhøi har illustreret bøgerne med sine herlige, karikerede og farverige stregtegninger. Tegningerne har masser af humor og varme, og der er noget for både voksne og børn (fx sidder Brian Sandberg i tandlægens venteværelse).

I serien er tidligere udkommet 4 billedbøger, som også omhandler kendte temaer i børnefamilier. Serien om Poul og hans far minder om Kim Fupz Aakesons skønne serie om Vitello og hans alenemor, som også har meget skæv humor.

Serien Poul og far er fremragende og giver et herligt, humoristisk indblik i en moderne, dansk familie.