Books / fiction / roman

Præ-alkoholikeren


Description


Biografisk roman om en ensom piges kaotiske opvækst præget af vold, incest og omsorgsvigt i en splittet familie.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Mar. 2011

By

By

Kirsten Emdal

d. 3. Mar. 2011

Bogen henvender sig til læsere af socialrealistiske romaner og kan være lærerig læsning for sagsbehandlere i kommunerne.

Judy A. Johansen er universitetsstuderende, og denne bog er hendes debut som forfatter. Hun er tidligere alkoholiker og af bogen fremgår det, at hun har gennemgået et terapiforløb for at komme væk fra de mørke kapitler fra fortiden. Man får indtryk af, at hun har hentet inspiration til meget af bogens handling fra sin egen barndom. I bogen følger man hovedpersonen - en pige på fem år - i hendes meget omflakkende og barske tilværelse sammen med sin mor og lillesøster. De flytter fra sted til sted, fra stedfar til stedfar, og vi følger deres tilværelse gennem de næste 11 år. Det er et liv på samfundets bund bestående af vold, incest, voldtægt, hustruvold, mobning, alkoholmisbrug - og hvad der ellers opstår, når fædre og søskende jævnligt skiftes ud. Det er en meget barsk opvækst for disse børn, som desuden oplever samfundets manglende opbakning. Sprogligt har bogen en del mangler.

Denne titel er på godt og ondt at sammenligne med andre af forlagets udgivelser, som nok primært er skrevet af terapeutiske årsager.

En tankevækkende og meget barsk bog, hvor man kommer bag om mange af mediernes historier om massivt omsorgssvigt. Den skal hverken læses pga. sine sproglige eller litterære værdier, men jeg synes faktisk at bogens indhold gør den værd at læse.