Forsidens frysende snelandskab illustrerer på en gang bogens geografi og hovedpersonens sindstilstand. Vi befinder os i det nordligste Nordnorge tæt på den russiske grænse. Her har præsten Liv fundet embede og refugium for sine egne dystre tanker. Hun føler sig fremmedgjort og kæmper med lavt selvværd, hvilket giver hende problemer både professionelt og privat. Inden hun flyttede til Nordnorge, opholdt hun sig i Sydtyskland, hvor hun mødte og blev betaget af den lattermilde og initiativrige kunstner, Kristiane. Hun begik imidlertid selvmord, og Liv kæmper nu med at komme overens med tragedien, alt imens hendes sognebørn har hårdt brug for hendes opmærksomhed. Romanen, der er forfatterens tredje, som er oversat til dansk, har ikke en egentlig fremadskridende handling, men afsøger forskellige aspekter af menneskelig fortvivlelse, som hverken tro eller viden kan afhjælpe. "Tag imod det du kan få, forvent ikke mere," er bare en af Livs mange dystre konklusioner.