Praksisfællesskaber : læring, mening og identitet

Forfatteren er forsker og konsulent. Bogen er oversat fra engelsk. Han kendes fra Situeret læring, 2003. Nærværende er hans bud på en systematisk læringsteori. Hovedsynspunktet er, at læring langt fra er noget, der foregår i styrede, veltilrettelagte undervisningssituationer. Men nok så meget i fællesskaber af forskellig karakter - praksisfællesskaber. Bogen beskæftiger sig primært med de praksisfællesskaber, der udspiller sig på arbejdspladsen. Bogens teoretiske pointer anskueliggøres med en gennemgående case om en gruppe skadebehandlere i et amerikansk forsikringsselskab. De akademiske underbygninger findes i et noteafsnit bagest i bogen. Der er således gjort noget for at lette teksten for alt for megen teori, hvorfor den også skulle henvende sig mere bredt. Alligevel er den svær. Forfatteren argumenterer eksempelvis i indledningen for, hvorfor en ny begrebsstruktur til opfattelse af læring har værdi for os alle - ikke kun teoretikerne. Men jeg forstår ganske enkelt ikke argumentationen. Ikke fordi jeg vil hævde, den er forkert - den overstiger bare min kapacitet. Da bogen repræsenterer en særlig vinkel på begrebet læring, vil den være af interesse for folk, der beskæftiger sig med læringsteori, og derfor har forudsætningerne i orden.

Read the full assessment