Pralbønner for forbigående

Humoristisk og tænksomt får denne digtsamling, taget vores underlige liv op til eftertanke, som bønner. Det er altså ikke formaninger, men forhåbninger vi taler om. Det at se på livet bare lidt anderledes, ikke tage det så tungt og have lidt distance og selvironi. Til digtlæsere med humoristisk sans.

Digte der bruger bønnen som form. Alle digtene begynder med "Jeg beder for dem der ...", men digtene er som sådan, uden teologiske og spirituelle termer. Det er hverdagen, livet, relationerne og alle de underlige ting vi går og gør, der er fokus. "Jeg beder for dem der er/fede og alligevel/tillader sig at leve/normalt", ".. og for dem der ikke kan finde/ud af NemId", "..for dem der googler/deres eget navn", "..for dem der får tatoveret et rovdyr/på brystet/når hjertet banker/som en legesyg/retriever". Juel Jacobsen er sognepræst i Møllevangskirken og har tidligere udgivet Rundesang.

Kan man ikke finde sig selv i disse digtes hudfletning af vores hektiske virkelighed, dagligdags trummerum og fordomme i massevis, så lever man ikke. Det er morsomt, og det er sprogligt konstrueret, så det er en leg at læse. Juel Jacobsen formår at prikke ind, lige der hvor man både ser de andre og ikke mindst sig selv, og forløse det med en begavet humoristisk sans, der aldrig bliver en pegen fingrer eller forfalder til sarkasme.

Den hudflettende ironi og menneskelighed, har Jacobsen tilfælles med fx Benny Andersens digte.

Read the full assessment