"Det første, der slår én ved mødet med den portugisiske jazzsangerinde Sara Serpa er hendes stemmes klanglige dybde og spændvidde og hendes eminente beherskelse af den vanskelige vokalstil i jazzen, der kendes som vocalese ... Umiddelbart skulle man ikke tro, at [André Matos] har en fortid som rockguitarist, men lytter man til hans soli skinner det igennem og er med til at bygge en spænding op i musikken. Sammen med deres tre gæster (...) skaber Serpa og Matos et musikunivers, som suger ind til sig og kalder på fordybelse. Det er ikke mindst tilfældet i titelnummeret Primavera, hvor stemmen som instrument smelter organisk sammen med guitaren som et elskende par ... En af de smukkeste og mest spændende plader jeg har hørt længe".