Den prisbelønnede roman er lagt i pennen på en ca. 20-årig fyr, der skriver på livet løs i flyveren hjem til Hvidovre & Omegn fra Ny York, som han i sin helt egen skrivestil kalder byerne. Hanlader beretningen starte i flyveren på vej over og kulminere som politiets arrestant, hvor han indser, at han ikke er den eneste flygtning, det eneste afviste offerlam i verden. Han er en såret,søgende sjæl, hvis desperate opløsning og selvdestruktion afspejles i sproget helt ud i stavning og tegnsætning og i kompositionen med stadige sceneskift og tanker i kaotisk mangel på orden. Detgør bogen så svær at læse, at kun få af skolens ældste læsere vil blive fanget af den. Men for den, der først optages af det særprægede sprog, bliver det meget spændende at dechifrere og at samlestadigt flere brikker til billederne af, hvad der kan være sket for fyren og hvorfor. Nok er det en meget nutidig skildring af samfund og selvforståelse i opløsning, men som titlen angiver, er detogså en tidløsproblemstilling om at vælge at være sig selv på de givne betingelser frem for at afvise tilværelsen og fortvivlet ikke at ville være sig selv med sine egne om end nok så pinagtigeoplevelser og ulykkelige erfaringer.