Prinser og vagabonder er resultatet af et stykke etnologisk feltarbejde udført af forf. i begyndelsen af 1960'erne. Enevig afdækker her hidtil upåagtede dele af den danske folkekultur, idetlæseren præsenteres for en række forhutlede eksistenser: vagabonder, betlere, bumser, sprittere o.a. fra det allernederste lag af samfundspyramiden. Det er rå og usmykkede vidnesbyrd om en socialminoritet, der bogstavelig talt kun havde til dagen og vejen. Interviewformen er bibeholdt i teksten, hvilket giver denne et stærkt præg af autenticitet og troværdighed, der ikke kan undgå at gøreindtryk på læseren. Bogen igennem krydres teksten af en række hidtil mundtligt overleverede bramfri viser, en afart af den danske sangskat med en humor, der ikke just er forfinet. Enevig har hersat fokus på en samfundsgruppe, der ikke evnede at tilpasse sig det omgivende samfunds normer og som betalte prisen herfor. Bogen igennem fornemmer man forf.s sympati med denne gruppe af"kasteløse". Den nye udgave haret nyt vise-indeks samt ny efterskrift ved forf. Ændringer, der ikke nødvendiggør kassation af 1963-udgaven. En kulturhistorisk perle, der bør være tilgængeligoveralt.