Books / fiction for children / eventyrlige fortællinger

Prinsesse Kat


Description


Billedbog. Prinsesse Katinka vil ikke giftes og slet ikke med den kedelige prins Silkemund. Hun vil hellere være en kat, der jager og lever det vilde liv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 10. May 2001

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 10. May 2001

Senderovitz og Stevens er kendt fra adskillige billedbøger med deres helt eget, markante udtryk hvoraf flere har budt på realistiske temaer tilsat fantastiske elementer. Her er det en fascinerende blanding af eventyr og forvandlingshistorie. Prinsesse Katinka vil ikke giftes og slet ikke med den kedsommelige prins Silkemund. Hun drømmer nemlig om at være kat, at klatre og jage. Og når hun klatrer op på spisebordet, slikker skålen og danser vildt, bliver den stakkes frier ganske konfus. Heldigvis indser prinsen og dronningen at de passer bedre sammen, og så kan prinsessen ride ud i verden for at udleve sine vilde kattedrømme. Historien balancerer flot på kanten til det overnaturlige og gyset: Er prinsessen i virkeligheden forvandlet til en kat, eller er det bare noget hun leger? Meget fint lader teksten det stå åbent, mens billederne visualiserer hendes dobbeltside ved at lade skyggen antage kattefigur. Stevens velkendte, meget udtryksfulde og grove streg er her drejet i den humoristiske retning med indlagte gys, flot farvelagt i stærke, lidt dyster farver som understreger bogens dobbelttydige stemning. Den utraditionelle historie om prinsessen, som i mere end én forstand sprænger rammerne, skal nok indfange børn med sans for eventyr og mystik. Fra ca. 4 år.