Books / fiction for children

Prinsesse Petra elsker søde sager


Description


Billedbog. Prinsesse Petra er meget forkælet og spiser kun slik og kager. En dag får hun meget ondt i maven.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2014

By

By

Rikke Skram-Skuldbøl

d. 23. Sep. 2014

Billedbogen henvender sig til de 3-6-årige. Temaerne om det at være kræsen og forkælet er ganske relevante for målgruppen. Forsiden er iøjnefaldende med et friskt farvevalg og masser af kager i centrum.

Prinsesse Petra ved hvad hun vil og hvilke fortrin, hun har som prinsesse. Hun har meget legetøj, opfører sig som hun har lyst og har sin egen kok, som tilbereder, hvad hun ønsker. Petra lever af slik og kager, hvilket får hende til at skille sig ud fra sine venner. En dag tager det overhånd, og hun må derfor ændre sine madvaner. Illustrationerne er udført i en lidt hård og kantet streg, som dog opblødes en smule af det friske farvevalg. Teksten er kort og præcis.

Tematisk minder historien om Tony Ross' serie Den lille prinsesse, som også handler om en forkælet og hermed til dels irriterende pige.

Det er oplagt, at historien formidles, så den læses som en god og underholdende historie og herigennem kan danne baggrund for en snak om temaerne. Teksten godt skåret til, og farverne er ret fascinerende sammensat.