Books / fiction for children / billedbøger

Prinsessen i sommerhuset


Description


Billedbog. Mini-prinsessens sandslot er skyllet væk, og hun flytter ind hos drengen i sommerhuset med sine søheste og den røde kuffert. Men her bor også sommerhusmanden og -damen.

Reviews (7)


The libraries' assessment

d. 10. Aug. 2001

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 10. Aug. 2001

For tre år siden udkom den formidable Pigen på sandslottet - måske årets allerbedste billedbogsudgivelse. Her følger så fortsættelsen, hvor drengen tager den lille, skrappe prinsesse med ind i sit og familiens sommerhus, efter at sandslottet er blæst i stykker. Lad det med det samme slås fast: Prinsessen i sommerhuset er endnu bedre end forgængeren. Lige så frodig i sin fantasi og poetisk i sproget, men endnu frækkere og hyggeligt grænseoverskridende. For i al sin sødme og hyggelighed er fortællingen fuldstændig respektløs og grovkornet. De frække søheste æder rent faktisk drengens guldfisk, og drengens forældre prøver rent faktisk at dræbe og udtørre guldfiskene for ussel mammon, og drengen beslutter sig rent faktisk for at forlade sine forældre. I al sin barskhed er historien også meget, meget sød og der findes hele tiden udveje for elendigheden. Helt uimodståelig er scenen, hvor den meget lille prinsesse skal tisse og på toppen af det enorme wc fantaserer om, hvordan sådan et toilet må kunne udnyttes kommercielt. Forrygende billedbog fra Hesselholdt og Modeweg-Hansen. Pragtfulde billeder, sødme og frækhed i sjælden forening, fantasi og ikke mindst overrumplende godt sprog. Et mesterværk blandt billedbøger. Bør nydes af alle over 4-5 år.


The libraries' assessment

d. 10. Aug. 2001

By

By

Vibeke Munch Kofoed

d. 10. Aug. 2001

En fortsættelse til den mesterlige og på flere måder nyskabende billedbog Prinsessen på sandslottet (98). Her flyttes scenen fra sandslottet til det mere prosaiske sommerhus hvor drengen bor sammen med de besynderlige sommerhusforældre. Prinsessen flytter ind med sin røde kuffert og de uregerlige søheste. Det kan være svært at leve op til en succes, og sommerhusuniverset forekommer umiddelbart lidt mindre magisk end sandslottet - men kun tilsyneladende. Uventede, kostelige (WC-scenen) og dramatiske ting sker, som når prinsessens søheste æder den skræmte guldfisk selvom de har lovet at lade være, eller når drengen vælger at forlader sine mærkværdige forældre for - i ministørrelse - at følge prinsessen ud på havet til hendes kongerige. Igen er det en fascinerende historie som brillerer både sprogligt og fantasimæssigt. Det uventede, det drabelige og humoren er også i høj grad til stede i de sprælske, farverige billeder som fremstår markante og fantasifulde både m.h.t. til persontegning, udtryk og de kraftige farver som maler skiftende stemninger frem. Små og store fans fra første billedbog vil fryde sig over fortsættelsen, men nye læsere bør starte med bind 1. Fra ca. 5 år.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 42 (2001)

By

By

Jens Raahauge

Årg. 118, nr. 42 (2001)


Information

d. 7. Sep. 2001

By

By

Henning Mørch Sørensen

d. 7. Sep. 2001


Politiken

d. 25. Aug. 2001

By

By

Steffen Larsen

d. 25. Aug. 2001


Berlingske tidende

d. 27. Oct. 2001

By

By

Kari Sønsthagen

d. 27. Oct. 2001


Weekendavisen

d. 5. Oct. 2001

By

By

Pernille Stensgaard

d. 5. Oct. 2001