Books / fiction for children / humor

Privatdetektiv Due


Description


Billedbog. Marvin Due er privatdetektiv, men tager den med ro, fordi hans bror Stanley har forladt byen. Så han vil ikke hjælpe en lille kanariefugl der henvender sig fordi alle veninderne er forsvundne. Da den lille kanariefugl tilsyneladende er blevet pipnappet går Marvin aktivt ind i sagen om fuglenapperen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. Apr. 2017

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 21. Apr. 2017

En billedbog i et fugleunivers, om privatdetektiv Marvin Due som forsøger at hjælpe en lille kanariefugl, der har mistet sine veninder. For børn på 5-7 år.

Marvin Dues bror Stanley har forladt byen, og derfor har Marvin opgivet sit job som privatdetektiv. En lille kanariefugl henvender sig for at få Marvins hjælp, men han afviser hende. Han tager dog sagen lidt senere, da hun er blevet pip-nappet, lige som alle andre i sagen. Marvin vil opklare sagen og finde fuglenapperen der huserer i fuglebyen. Marvin får heldigvis hjælp af Stanley til at løse sagen, nu da politiet har vingerne fulde med andre ting. Forfatter/illustrator har tidligere udgivet på dansk; Livet er magisk.

Illustrationerne er i sarte afdæmpede douce-farver, og bogen er fyldt med skør og sjov humor, som løfter den lille hårdkogte krimikliché. Voksne fans af hårdkogte amerikanske krimier a la Raymond Chandler vil nok se parallellerne og more sig over det. Børn vil næppe kunne det, men skal nok more sig alligevel, hvis de kan lide skæv og nærmest plat humor.

Der findes også billedbogsserien om "Blåbærbanden", som er en "bande" børnedetektiver. Ellers er der ikke mange detektivbilledbøger, som ikke er af typen til at "gå på opdagelse", men denne er, og den er samtidig sjov grænsende til det virtuost platte.