"Det er stadig keltisk inspiration, hymner, let boogie og retro-blues, men det smitter denne gang. Fine finesser, indfølte skæbnefortællinger, en dejlig smag af træ i mange sange, swingende blues af det faste band med gæsteplusser som Kim Wilsons mundharpe-vræl. Og selv om Knopfler stadig ikke rutter med soloerne, er han decideret inspireret i sine guitar-detaljer".