Med sin Drømmomat håber professor Fiks at vinde "Den Gyldne Ide" på opfindernes årlige kongres, men Dr. Fusk har lumske planer. En findebog for børn i alderen 4-9 år, der kan lide at lede efter fjollede ting i illustrationerne.
Professor Fiks har opfundet en Drømmomat, der kan give de vildeste drømme. Han håber at vinde "Den Gyldne Ide" ved opfindernes årlige kongres, der afholdes på Grand Hotel. Om natten tester professor Fiks sin opfindelse for sidste gang, men Dr. Fusk har saboteret opfindelsen med sin modbydelige mareridtsmikstur. Det forårsager mange fjollede forandringer. I Drømmomaten rejser professor Fiks gennem byen og oplever Zoologisk Have, et omrejsende tivoli, en rutsjebane, et cirkus, et maratonløb, og et kinesisk nytår, inden han tilfældigt ender på Grand Hotel, hvor opfinderkongressen afholdes. I alt skal du finde 250 fjollede ting, som Drømmomaten har ændret i bybilledet. Bagerst i bogen kan du se løsningerne på alle fjollerierne.
Fin og rigtig hyggelig billedbog, hvor det er sjovt at gå på opdagelse i de detaljerede illustrationer, men 250 fjollede ting er meget at kigge efter. Alt i alt er der basis for at få en rigtig god læseoplevelse og trække lidt på smilebåndet over alle de mange fjollede forandringer.
Der findes flere andre bøger med professor Fiks, fx Professor Fiks' fjollede verdensomflyvning1001 ting at finde - i feernes land. Og hvis du virkelig kan lide at lede, så prøv 1001 ting at finde - i feernes landDer findes flere andre bøger med professor Fiks, fx Professor Fiks' fjollede verdensomflyvning. Og hvis du virkelig kan lide at lede, så prøv .