Books / nonfiction for children

Professor Tanketorsks tænketank 2


Description


Opgaver af mange slags: labyrinter, talgåder, tændstiktricks, sudoku, gåder og iagttagelsesopgaver.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Steen Agger

2007

Hermed en bog med gåder, hovedbrud og drillepinde for børn, der er til udfordringer for de små, grå hjerneceller. Nogle opgaver kan klares fra 7-årsalderen, men man skal være nogle år ældre for at have en chance for at løse dem alle.

For et par år siden udgav forfatteren, som også er mester for de mange, sjove tegninger, den første bog med professor Tanketorsks opgaver. I den nye samling findes også 24 opgaver. Der er labyrinter, talopgaver, tændstikflytninger, sudoku, gåder, iagttagelsesopgaver og andre udfordringer. Hvis det kniber med at finde løsninger, kan man i mange tilfælde få hjælp hos "professorens lille hjælper" bag i bogen. Der er naturligvis også en facitliste.

Der findes i forvejen en del bøger i samme genre fx Hjernevriderbogen 2, der udkom i 2005, og Hovedbrud fra 2007. I disse bøger er der også mange morsomme og udfordrende opgaver.

En herlig samling opgaver i forskellig sværhedsgrad. Bogen henvender sig primært til børn fra 10-årsalderen. I skolerne kan den bruges til lidt sjov i matematiktimerne eller som ekstraopgaver til hurtige elever. En del af opgaverne skal tegnes direkte i bogen, men man kan jo, som forfatteren også gør opmærksom på, bruge gennemsigtig pergamentpapir eller lignende.



Information and editions