Books / nonfiction / vejledninger

Project 2000 bogen


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Apr. 2001

By

By

Susanne Thøfner

d. 30. Apr. 2001

Denne omfattende bog giver en grundig introduktion til den nyeste udgave af Microsofts program til projektstyring. Her opretter man projekter, lægger tidsplaner, kobler personer og ressourcer på, fastsætter omkostninger, og kan så få sin projektopgave vist i kalenderformat, som Gannt-diagram, som netværksdiagram og meget mere. Alle funktionerne gennemgås, lige fra de grundlæggende til de meget avancerede, og indlæringen støttes af et utal af skærmbilleder, trin for trin-eksempler og opgaver. Bogen har udførlig indholdsfortegnelse og stikordsregister, og de mange noter, tips og advarsler, der optræder gennem hele bogen, er rammet ind og tydeligt markeret med en lille vignet i margenen. Trykket er pænt, og teksten er mundret og overskueligt opdelt i mange underafsnit. Her er tale om en omfattende, solid og sober introduktion til et professionelt program, der gennemgående kun anvendes i arbejdssammenhæng. Bogen henvender sig primært til den nye eller ret uøvede bruger, men kan også anvendes til genopfriskning og som opslagsbog af de mere øvede og som en introduktion til konceptet til de personer/firmaer, der overvejer at investere i software til projektstyring.



Information and editions