Sidst i halvfjerdserne dukkede tre handlekraftige piger op på den europæiske tegneseriehimmel: Yoko Tsuno, Natacha og Franka. Pigerne skulle prøves i helterollerne i stil med Tintin, Splint ogco. m. fl. Af de tre piger må hollandske Franka nok siges at være den mest vellykkede. Hvor Yoko Tsuno er for selvhøjtidelig og noget kønsløs og Natacha lidt for pjattet, fungerer Franka rimeligtud fra konceptet: en handlekraftig detektiv med en veldrejet krop, som ikke holdes skjult for læseren (læs: den mandlige) og historier, der skal kunne forstås af børn fra omkring 11 -12 år. IFrankahistorierne er manglen på mænd åbenbar. Persongalleriet består hovedsageligt af kvinder både i helte- og skurkeroller og det nærmeste man kommer en mandlig ledsager, er Frankas lille rundehund, Gruffy. I album nr. 11 er det derfor meget sigende, at den mand, som sætter handlingen i gang, er nylig afdød, således at scenen, med en enkelt perifer undtagelse, kan befolkes med kvinder.Det er en ganske sjov ogspændende historie, som bliver afviklet i højt tempo i en meget hurtig og dramatisk streg. Uforpligtende underholdning fra 11 år og opefter.