Film / fiction for children / komedier

Prom


Description


En række venner og kærester forbereder den store aften, skoleballet. Den smukke, tjekkede og flittige Nova er sat på en opgave med "bad boy" Jesse, som tager let på det hele. Men er der mon ikke også en vis tiltrækning mellem dem?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Jan. 2012

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 30. Jan. 2012

Disney-film om det "store" skolebal i high school retter sig mod unge fra 12-15 år, og handler om 16-17-årige. Det er velsmurt underholdning i en let urealistisk Disney-verden.

Filmen er gået direkte på dvd i Danmark udenom biograferne. Det store skolebal er målet for de unge drenge og piger, som filmen følger frem til højdepunktet. Forberedelserne går bl.a. ud på at invitere, og der er plads til intriger mellem kærestepar og forviklinger om, hvordan fyrene får inviteret. I centrum af vennegruppen står Nova, der til sidst tiltrækkes af fyren, Jesse, der er alt det, hun ikke selv er. Hun er tjekket, hårdt arbejdende og pligtopfyldende, men Jesse er en "bad boy"-type, i hvert fald med det ry. De bliver sat på en opgave, de skal løse op til skoleballet. Nova og Jesse kommer på den måde til at kende hinanden bedre og glemmer deres tidligere fordomme. Filmen fungerer i sin komedieramme, der også rummer en vis forudsigelighed i det spinkle plot. Der er bl.a. morsomme fraklip som ekstra materiale.

Umiddelbart kunne man tro, at filmen er for helt samme målgruppe som High school musical-filmene, der meget fungerer på musikken og løjerne, og bl.a. derfor "når" lidt længere ned aldersmæssigt, i centrum her er det bl.a. kæresteriet og tanker om, hvad der skal ske efter high school (gymnasiet).

En lidt forudsigelig komedie, men også velproduceret underholdning i high school-miljø om bl.a. kæresterier og forviklinger op til skoleballet, der henvender sig til de 12-15-årige.