Puella

Erindringsbog af debuterende forfatter, som beskriver sin barndom og ungdom med storebroderens seksuelle overgreb som omdrejningspunkt. Puella (=pige på latin) var 6 år i 1945, og angsten for tyskerne blev snart afløst af angsten for den dominerende storebror. Id (=den, det) tvinger Puella med på badeværelset hver gang, forældrene er ude, og overgrebene foregår jævnligt mens Puella er mellem 13 og 15 år. Mange år senere forsøger Puella at konfrontere sin bror, forældrene, familielægen m.fl. med disse oplevelser, men møder kun modstand. Bogen er skrevet i et flydende sprog med en afdæmpet tone, og de slemme oplevelser bliver på ingen måde udpenslet. Størstedelen af bogen er en rigtig god skildring af en piges opvækst i efterkrigsårene på godt og ondt, i samme stil som fx Tove Pilgaard. Forfatteren har valgt at afslutte bogen med citater fra telefonsamtaler og breve fra sine forsøg på at få sin bror og andre involverede i tale omkring incesten. Det tilfredsstiller læserens nysgerrighed i forhold til det autentiske forløb, men jeg synes ikke det forbedrer den ellers godt afrundede fortælling. Man er på forhånd klar over forfatterens sigte med bogen (via bagside m.v.), og jeg synes, det havde været en bedre læseoplevelse uden disse rent private opfølgninger. Bogen henvender sig til læsere af stilfærdige pigeskildringer og de mindre dramatiske fra Virkelighedens verden.

Read the full assessment