Books / nonfiction for children / idematerialer

Puslerier med Findus


Description


Om uden- og indendørs aktiviteter tilpasset årstiden. Bl.a. om havedyrkning, bygning af vandhjul, barkbåde, fuglekasser, vindposer, samt opskrifter på kager, supper og med æbler. Oplæg til aktiviteterne med en historie til hvert afsnit.
Side 7: Huse (legetøj) (af ispinde); side 7: Ispinde (som hus); side 8: Gafler (af grene); side 19: Halskæder (af bønner); side 31: Vandmøller (af gren og plastik); side 32-33: Bagning (Kager); side 45: Regnmålere (af plastflaske); side 46: Vindposer (af stof og ståltråd); side 47: Vindmøller (af papir, pind og nål); side 51: Fuglekasser (af træ); side 53: Foderautomater (af urtepotte); side 55: Plantefarvning (Teknik); side 56: Pomponer; side 58: Væve (Rammevæv).

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 24. Sep. 1998

By

By

Lasse Andersson (skole)

d. 24. Sep. 1998

En inspirerende årbog i en morsom ramme. Bogen er opdelt i tolv afsnit - et for hver måned i året. Hvert afsnit giver flere gode ideer til læseren. Formering af planter, smykkefremstilling, parfumefremstilling, bageopskrifter, tørring af svampe og æbler, fremstilling af fuglekasser, garnfarvning og meget, meget mere. Nogle af ideerne inspirerer til observation af naturen, andre er mere praktiske og flere er bare for sjov. Rammen om de mange puslerier er katten Findus og den hyggelige Peddersen som vi kender fra Sven Nordqvists festlige billedbøger, bl.a. Gok-gok i køkkenhaven (1994) og Ud i det blå med Peddersen (1994). Bogen er fyldt med morsomme og varme illustrationer, der støtter den til tider ret krævende tekst. Teksten kan selvlæses fra 4. klasse, men er mere egnet til oplæsning og inspiration allerede fra børnehaveklassen. Den kan også benyttes i forbindelse med natur og teknik i de mindste klasser. Vi har andre gode årbøger bl.a. Lena Andersons Linneas årbog (1983) og senest de fire bind af Jørn Jensen Hurra det er forår/sommer/efterår/vinter fra 1995-1996. Men denne titel er et fint og morsomt supplement.


The libraries' assessment

d. 24. Sep. 1998

By

By

Lars Larsen

d. 24. Sep. 1998

En herlig aktivitetsbog, hvor Findus og hans venner giver anvisninger på spændende ting, man kan lave ude og inde med enkle midler. I 12 kapitler - et for hver måned - er der forslag til aktiviteter og forsøg, tilpasset årstiden: havedyrkning, bygning af vandhjul, barkbåde, fuglekasser, vindposer osv. Opskrifter på blåbærkage, tørrede æbler og hybensuppe etc. Bogens svenske baggrund fornægter sig ikke, men den er tilpasset danske forhold. I hvert kapitel er der en lille historie om Peddersen og Findus, som lægger op til månedens puslerier. Bogen er herligt illustreret med Sven Nordqvists akvareller, der både uddyber, og med de mange skægge detaljer, tilføjer nye historier. Bogen er sprogligt henvendt til børn, men den er tætskrevet og typografien er nogle gange endog meget lille og iflg. forordet er den da også tænkt til pædagoger, forældre, bedsteforældre, lærere og andre voksne, der har med børn at gøre. Et godt supplement til Jørn Jensens serie Hurra det er sommer 1995-96 og Lena Anderssons efterhånden gamle Linneas årbog fra 1983. At bogen er dejlig kan et par ombyttede billeder og et ispindehus, der kræver 60 spiste is - i januar, ikke lave om på. Bogen kan bruges sammen med børn fra 5 år og selvlæses fra 10 år.


Politiken

d. 21. Oct. 1998

By

By

Dorte Hygum Sørensen

d. 21. Oct. 1998



Information and editions