Books / fiction / roman

Pyromanium


Description


Science fiction. Det intergalaktiske Broderskabet er i en evig kamp mod Gralls om herredømmet, og begge de stridende parter jagter det mystiske stof Pyromanium, og her kommer detektiven Samuel Strid til at spille en vigtig rolle.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Carsten Güllich-Nørby

2007

Der er en relativ smal, men dedikeret målgruppe til ny dansk science-fiction. Man kan forestille sig, at bogen trækker yderligere nysgerrige læsere, der lige vil checke om den kendte duo nu også skriver som de synger og spiller.

Den kendte nordjyske duo er kendt for musikken, men de skriver også. Og Sussi maler med penslens lyst, fx omslag til denne bog. Det gælder fx også fra 2006 klummesamlingen Sussi & Leo - på den anden side. På nettet kan man læse, at Leo er fascineret af science fiction, og ikke mindst af Isaac Asimov (1920-1992). Så duoen prøver kræfter med science fiction, og det går nogenlunde, hvis man nøjes med at sammenligne med anden nyere dansk sf og ikke fx Asimov. Fantasien mangler ikke i et univers, hvor et intergalaktisk broderskab regerer og huserer. Her er hovedpersonen sekretær for detektiven Samuel Strid, måske som bevidst humoristisk hint til klassiske black-noir-detektiver som Spade og Marlove. En sag af galaktiske proportioner tager fart, og to stærke skruppelløse magter jagter det mystiske stof pyromanium. Alle virkemidler er ikke lige vellykkede, og selve flowet i plottet indimellem trægt grænsende til kedeligt, men alt i alt faktisk et humoristisk og ret fortællelystent fantasirigt bud på ny dansk sf.

Der er flere nyere bøger med dansk sf, fx Cirkler fra 2006.

Romanen er i orden. Måske bør Leo lade harmonika og stemme hvile og skrive desto mere.



Information and editions