Q for quorum

Nu er vi nået frem til Graftons 17. beretning om den kvindelige detektiv Kinsey Milhone. Iflg. efterskriften er historien inspireret af et konkret uopklaret mord fra 1969 i Santa Barbara politikreds. I bogen møder vi to ældre politimænd, den ene sygemeldt p.gr.a. hjerteproblemer og den anden netop pensioneret og sandsynligvis kræftsyg. De to tager en fælles uopklaret sag op, hvor liget af en ung pige blev fundet i et stenbrud 18 år tidligere, Kinsey er en god bekendt fra gamle dage og opfordres til at bistå. Dette er en af Graftons mere stilfærdige historier, man skal mange sider frem, før historien tager fart. Derimod er der mere at finde i personskildringerne, der er skæve, barokke, gammelkendte og så de to finurlige og affældige panserbasser. Det affældige går nu heldigvis kun på det fysiske, og deres omsorgsfuldt vrisne samvær er fortællingens store plus. Denne historie løfter også en anelse mere af sløret for Kinseys traumatiske baggrund, da liget blev fundet på hendes bedstemors store ranch. I øvrigt foregår alle Graftons bøger i 1980'erne, hvor mobiltelefoner og computere ikke var daglige redskaber, efterhånden egentlig lidt altmodisch, men sådan en serie er jo så genkendeligt tryg, som at se en god film genudsendt for 117. gang.

Read the full assessment