Books / nonfiction for children

Race : et spørgsmål om sekunder : fra Gokart til Formel 1


Description


Motorsportens forskellige områder: Formel 1, rally, speedway, gokart, superbike, motorcross mv., samt dragter og udstyr iøvrigt. Mange farvefotos.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 25. July 2000

By

By

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 25. July 2000

Den lille bog er skrevet af en motorsportsfotograf, som har sit arbejde som hobby. Derfor er bogen gennemsyret af fascinationen af de mange hestekræfter, der bliver sluppet løs, og det vil nok tiltale mange i alle aldre, især drenge. Billedsiden er naturligvis i top og giver fint indblik i farten og spændingen i forskellige løb, men der er også detailbilleder af diverse udstyr fra dæktyper til påklædning. Teksten, som er tospaltet, læses let fra 5.-6. klasse. Emnerne er formel 1, rally, superbike, Le Mans, gokart, motocross, løb for standardvogne og speedway. Der er mange oplysninger, både i brød-, billedtekst og faktabokse, men der er en befriende mangel på navne, både på kørere og køretøjer. Bogen er ikke teknisk betonet. Den skal mere opfattes som reportage med baggrundsstof.


The libraries' assessment

d. 25. July 2000

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 25. July 2000

Bogen gennemgår afsnit for afsnit motorsportens forskellige grene: formel 1, rally, speedway, gokart, superbike, motocross m.m. plus dragter og udstyr. Alt sammen i pæne farver og tospaltet tekst i traditionel opsætning. Der er tale om en sober og upoppet hyldest til racersporten, og de enkelte grene får fyldig omtale. Men man kommer ikke ind på personstof og berømtheder eller går meget bag kulissen omkring sportens skyggesider og de alvorlige ulykker. Teksten fremstår pga. de få afsnit kompakt og vil med sine mange detaljeoplysninger plus den tørre factsmættede stil være tung kost for de pluklæsere, der udgør flertallet i den aldersgruppe bogen henvender sig til qua layoutet. Men de faglige oplysninger er o.k. og dækkende og giver gode læsere en fin introduktion til de forskellige slags race. De mange farvefotos er hver for sig indbydende, men er ind imellem vel hårdt beskåret og ikke altid tilstrækkeligt instruktive (f.eks. omk. instrumenteringen og førersædets indretning i enkelte biler). Det er også som om "opslagsarkitekturen" mangler et sidste touch i at kunne betegnes som velafbalanceret. Der ses ingen tilsvarende nyere bred samlet gennemgang af racersporten. Anskaffes efter behov til motorinteresserede unge fra 14 år.



Information and editions