Books / nonfiction for children

Racerbiler


Description


I en letlæst, kort tekst understøttet af illustrationer fortælles om formel 1 løb, om bilernes opbygning, pitstop, ulykkerne m.m.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2001

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 5. Apr. 2001

Denne titel i en ny serie handler om Formel 1 løb. Bogen tager udgangspunkt i starten af et løb, hvor det bl.a. nævnes, at racerløb er en farlig sport. Efter at starten er gået omtales gearskift, dæktemperaturer, hvad der sker under et pitstop, og hvordan en ulykke håndteres. Derefter nævnes kørerens dragt, signalflagenes betydning samt hvor mange løb, der er om året. Det er en kortfattet, saglig introduktion til emnet, der vil interessere mange drenge. Den læsebearbejdede tekst med stavelsesdeling, der kan selvlæses fra ca. 2. kl., er placeret i korte linier på venstresiderne, medens illustrationerne er sat på højresiderne. De er klare farvefotos, der understøtter teksten udmærket. Skolebibliotekerne har Motorløb, 1991, og Formel 1, 1995, der begge er mere omfattende og henvender sig til en ældre målgruppe. Bogen kan anvendes til selvstændig læsning fra 2. kl. og kan desuden indgå i et fagligt læsesæt i indskolingsfasen. Forsiden viser en racerbil i fuld fart.