Books / nonfiction for children

Racisme : en debatbog for unge om racisme


Description


Beskrivelse af hvad racisme er. Mange udsagn og spørgsmål til debat omkring fordomme og diskrimination, racisme og uddannelse, racisme på arbejdspladsen, nationer og nationalisme m.m.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 28. July 2000

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 28. July 2000

Racisme er en velskrevet og givende debatbog for unge om et emne, der desværre på verdensplan er højaktuelt. Bogen er skrevet i England, men er lettere bearbejdet med henblik på danske forhold og har en kort omtale af dansk lovgivning på området, hvem der kom til Danmark i 1900-tallet samt en arbejdsløshedsstatistik. "Uhyrlighederne" verden over er serveret i en tospaltet tekstopsætning med indlagte tekstbokse med citater, relevante illustrationer samt spørgsmål og undersøg. Det er en godt disponeret bog, som tager fat på: hvad er racisme – samt lidt om DNA-revolutionen og udforskningen af menneskets gener, fordomme og diskrimination, opdagelsesrejser og racisme, racisme og uddannelse, nationalisme, racisme på rejse, på arbejdspladsen samt racisme i ord og billeder. Bogen slutter med kampen mod racismen. Det er alt sammen temaer, vi er blevet præsenteret for før – bl.a. i Samidha Gargs Racisme (96/24), men står man over for nyanskaffelse eller supplering, så er bogen her et godt valg. Fra 7. klasse til historie og tværfagligt arbejde.


The libraries' assessment

d. 28. July 2000

By

By

Søren Roth

d. 28. July 2000

Bogen er skrevet som et indlæg i debatten om racisme i England og behandler spørgsmål som: Hvad er racisme, hvordan ytrer den sig, er der sammenhæng mellem racisme og nationalisme og arbejdsløshed, mediernes betydning og hvordan bekæmpes racisme. Bogen er opdelt i ni kapitler med en fortløbende tekst, som afbrydes af få faktabokse, en mængde spørgsmål, opfordringer til at undersøge forskellige forhold og citater. Bogen kommer bredt omkring emnet og forholder sig sagligt hertil. Den er kun lidt bearbejdet til danske forhold med faktuelle oplysninger som statistik og lovgrundlag, men bogen forholder sig ikke til emnet og Danmark. De mange spørgsmål, som er tænkt at være debatskabende, vil egne sig bedst til en undervisningssituation. Bogen afsluttes med en litteraturliste med voksentitler og en adresseliste over danske organisationer. Bogen har et pænt layout, teksten er sat i to spalter og brydes af mange fotos og tegninger. Vi har mange titler om racisme i forvejen, bl.a. Gargs Racisme (1996), som forholder sig mere til danske forhold. Bogen kan anvendes af unge fra omkring 13 år. I serien er tidligere udkommet Brug eller misbrug? (98/42).