M.L.s tidligere børnebøger af varierende art er præget at socialt engagement. Det gælder også Racisterne, der er 1. bd. i en krimiserie om Alex Borell, hvor der foreløbigt er planlagtyderligere 2 bd. med 'udgangspunkt i virkeligheden'. Alex er 15 år, ivrig fotograf med tilknytning til en avis og meget forelsket i den smukke og intelligente Julia, der er chilensk flygtning. Enaften bliver Julia brutalt slået ned af nogle skinheads, da hun vil forhindre et overfald på en mand. Alex starter sin egen efterforskning, og sagen viser sig at handle om organiseret racisme ogvåbenhandel styret bl.a. af en betjent, der arbejder med sagen. Historien foregår i Stockholm i efteråret 94, men der er ingen egentlig miljøbeskrivelse, og personbeskrivelserne er retoverfladiske. Julias forældre er positive og varme, racisterne er dumme, lette at narre og har 'overfladiske blikke og metalliske stemmer'. Alex er af sin alder meget klartskuende, snedig ogvelformuleret og tydeligt M.L.'s talerør.Romanen er skrevet i jeg-form i et enkelt, dagligdags sprog, og teksten er sat med store, letlæselige typer. Uanset hvor meget man sympatiserer medbudskabet, er det lovlig tykt skåret ud, men romanen er spændende, og forsiden med en vrængende skinhead er helt fin. Fra 12 år.