Engang kunne man tage en bog, sætte sig i en god stol og give sig til at læse. Det kan man ikke med Rædslernes hus. Her må man først forsyne sig med 2 terninger, blyant, viskelæder, papir ogevt. kopi eller afskrift af eventyrskemaet i bogen. Derefter sætter man sig grundigt ind i spillereglerne (de første 17 sider af bogen). Først nu kan den egentlige læsning begynde. Man håber påbelønning for anstrengelserne, men ak, hvor bliver man skuffet. Oplægget er banalt, uinteressant, og samme betegnelse kan hæftes på bogens øvrige 400 småafsnit, af større eller mindre længde. Bogener ikke kun læsestof, læseren får ikke kun mulighed for at vælge en ud af 2/3 muligheder efter hvert afsnit for at komme videre. Der skal også føres regnskab med held/uheld, evne-, udholdenheds-,frygt- og våbenpoints, samt kæmpes med diverse uhyrer. Bogen er mere et spil end noget, der bare minder om litteratur. Kulørt omslag, der svarer til bogens 'kulørte' indhold. S/H-tuschtegningerillustrerer teksten, delssom helsidestegninger, dels som vignetter, der bruges flere gange (5 forskellige). Bogens bruger skal findes blandt de elever, der ikke har fundet glæden ved at læse enrigtig bog, men hellere vil underholdes af spil. Den har ingen undervisningsrelation.