Books / fiction for children / dyrefortællinger

Ræv og Hare på jagt efter kage


Description


Billedbog. De gode venner Ræv og Hare har ingen kage i hulen. Men Ræv er lækkersulten, og han går ud for at lede efter kage. Da han kommer hjem, venter Hare med en overraskelse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Feb. 2012

By

By

Bo Knudsen

d. 9. Feb. 2012

Store papbilledbøger for de ca. 3-5-årige. Til hygge og en lille snak om lækkersult og at vise hensyn. Indbydende forsider i tegnerens enkle streg.

Ræv og Hare er kendt fra tre oplæsningsbøger af det nederlandske makkerpar. Senest Ræv og Hare på ø-ferie (2002/22). Vi er i det samme univers med påklædte dyr, men blot med store illustrationer, helt kort tekst og et lille persongalleri. Der er lune i både handlingen og den enkle streg. Det store format gør bogen egnet til at læse højt i en større gruppe, og ud over hygge er der lidt at snakke om. I Ræv og hare på jagt efter kage er Ræv lækkersulten, men der er ingen kage i hulen. Han går på kagejagt hele dagen, og kommer om aftenen hjem til en kageduftende hule. I En nabo til Ræv og Hare vågner de ved en tuden. Det er Ugle, den kommende faste person i bøgerne, der flytter ind. De hjælpes ad med indretningen, og Ugle lover at tude ganske stille. De tykke papsider kan klare en del børnefingre.

Universet er helt som i oplæsningsbøgerne om Ræv og Hare. Streg og farver er som fx i tegnerens Skovtur med kagen? (2008/16). Med sit fokus på relationer mellem mennesker er der paralleller til Velthuijs og bøgerne om Frø og hans venner.

Indbydende og charmerende papbilledbøger med fokus på hygge og med en lun skildring af de meget menneskelige og almentmenneskelige dyr.