Udkom første gang 1976. Genudsendes nu i samme udstyr, stadig illustreret med Leif Ragn Jensens dejlige, stemningsskabende stregtegninger. Kun kapitlet om jagt fra kunstgrav er omskrevet,udvidet med udførlige anvisninger på anlæggelse af gange og kammer, og gode råd og vink om hvordan den specielle form for jagt bør gribes an for at få det fulde udbytte af den megen møje. Bogen erstadig en charmerende, forelsket skildring af et langt og begivenhedsrigt jægerlivs store og små oplevelser, jagt på bukke, på grævling, havfuglejagt, samliv med en lang række små, aktive,selvstændige gravhunde, men først og fremmest drejer det sig om jagten på Mikkel Ræv, den jagtform der gennem årene har fascineret Søren Vase mest, og givet ham de største oplevelser. Dennefascination og glæde ved jagten, og de naturoplevelser, der er fulgt med, formår S.V. at formidle levende og begejstret, i et jævnt og ligetil sprog, krydret med en underfundig tør humor. Dejligjagtbog, der bør suppleres, hvorkraftig brug har slidt de otte år gamle eksemplarer ned, så de trænger til udskiftning.