Books / fiction for children / roman

Rævemundfuld og de andre nisser i hulen


Description


Julekalenderhistorie med 24 afsnit om Rævemundfuld og de andre nisser i hulen. Til oplæsning for børn fra ca. 5-10 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Sep. 2021

By

By

Marianne Agger

d. 24. Sep. 2021

Julekalenderhistorie med 24 afsnit om Rævemundfuld og de andre nisser i hulen. Til oplæsning for børn fra ca. 5-10 år.

I 24 afsnit hører vi om nisserne i hulen og deres oplevelser op mod jul. Hvert afsnit begynder med en overskrift til dagens historie. Nisserne bor i en skov et sted på Djursland. Man hører historier om de forskelige nisser som fx den lille nisse, Rævemundfuld, den stærke nisse, Orla og den store onkel nisse, der fortæller historier overleveret af oldefar Løgnhals. Nisserne oplever lidt af hvert. Også noget, der er lidt farligt. Til hvert afsnit er der en helsides tegning. Bogen er skrevet for mange år siden af illustrator Ane Gudruns far, Jens Øhrberg Simonsen, der fortalte historierne til Ane Gudrun, da hun var barn.

En julekalender med korte afsnit, som passer fint til den målgruppe, der begynder at kunne koncentrere sig om at lytte til en sammenhængende tekst med få tegninger. Man fornemmer, at historien har nogle år på bagen, men når det er en nissehistorie, gør det ikke noget. Tegningerne er i sædvanlig, særegen stil fra Ane Gudruns hånd. Stemningsfulde, drømmende, hyggelige og lidt uhyggelige til tider.

Det kan være lidt svært at finde en julekalenderhistorie, der passer til børn fra 5 år. En anden bog til aldersgruppen om nisser er fx Ville og Vanja og nissehuerne : en kalenderhistorie.