Skæbnen ikke bare forfølger en, den ved også hvor man skal hen. Noveller om de bid skæbnen tager af ens liv, når man mindst venter det. Til modne læsere af noveller.
I denne bog er skæbnen det ukendte vi ikke selv er herre over. Bogen er skrevet af Bo Lille og er inddelt i to dele. Den første del er en samling af noveller om skæbnen hos mennesker og andre skabninger. Fælles for dem alle er, at de kredser om det faktum at der rent faktisk findes noget man ikke kan kontrollere. I den anden halvdel introduceres krydsklipningsnoveller, der er noveller med flere forskellige handlingsforløb, der foregår samtidig for så til slut at mødes. forfatteren har før udgivet flere digtsamlinger, og været præsenteret i flere antologier.
Bo Lille har et fermt greb om de litterære teknikker og virkemidler. Lilles noveller er skrevet i en let munter og ironisk tone, man lige skal vænne sig til. Lilles referenceramme i novellerne ligger nogle år tilbage, novellerne retter sig derfor mest mod de modne læsere.
Bo Lille minder meget om en forfatter som Charles Bukowski, dog uden at have hans kant og galskab.