Construct your search
Narrow your search
Musik (cd), ℗2016
Jeg kan godt huske hvordan det var at cykle
Rak-ma-gak
Det ufærdige
Jeg hader havet
Efterår
En lille opsang til sproget
Klar til lufthavnen
Uklart hvor det hele ender
Led mig ind i fristelse
Den skrøbelige hukommelse
The article is a part of
The articles in are frequently about
In
All registered articles grouped by issue
...
...
...
...
...
From the Mars hotel
Grateful Dead
Ingen regning til mig
Jørgen Leth
Vi sidder bare her
Jørgen Leth
Trackin' my blues : thirty years -
H.P. Lange
Kommer med fred
Spids Nøgenhat
Retursekund
Rasmus Nøhr
Stor langsom stjerne
Sort Sol
Kompilation 2002-2012
Mikael Simpson
Slaar skaar
Mikael Simpson
Smil eller dø
Niels Skousen
d. 14. Sep. 2016
By
By
Thomas Treo
d. 14. Sep. 2016
"Leth er simpelt hen en skøn og vedkommende fortæller, og Simpson og Toksvig træder velvilligt i baggrunden og bakker atter poeten klædeligt op med en blåtonet lydkulisse, der er helt tilpas. Hvor Leth kan det være?".
d. 16. Sep. 2016
By
By
Jan Opstrup Poulsen
d. 16. Sep. 2016
"Det er ganske imponerende, at Vi Sidder Bare Her nu er ude med deres fjerde album, der atter blot er causerier fra forfatteren Jørgen Leth, der bare sidder og snakker lidt om alt og intet ... , og Jørgen Leth kan i høj grad takke sine tro underlægningsmusikere for, at dramaet bliver hørbart i de små fortællinger. Her kan man tale om musik, der understreger fortællingen og løfter den til et nyt stadie".
d. 21. Sep. 2016
By
By
Michael Charles Gaunt
d. 21. Sep. 2016
"Leth fæstner sit blik på ting, vi andre ikke ænser. Vender og drejer dem. Vurderer dem. Og når han er bedst, finder han det dybe i det trivielle og åbner dermed verden op på ny for os andre. Se det er en stor kunst! Og en af nøglerne til Vi Sidder Bare Hers appel. For eksempel på åbneren »Jeg kan godt huske hvordan det var at cykle«, hvor det første hul på Lille-Jørgens blege knæ udfoldes som det helt store drama og overgangsritual: Styrtet, blodet, plastret... op på cyklen igen! De bedste øjeblikke er samtidig de sjoveste. På titelnummeret rabler Leth af sted på sit eget improviserede vrøvlesprog, så man uvægerligt må trække på smilebåndet".
d. 11. Nov. 2016
By
By
Emil Eggert Scherrebeck
d. 11. Nov. 2016
"Relationen imellem ord og musik er fri både rytmisk og tonalt. Det er talens tonalitet og rytmik, Jørgen Leth udøver på Rak-Ma-Gak, og han mestrer den kunst. Ligesom Simpson og Toksvig i allerhøjeste grad mestrer at klippe hans monologer sammen og agere lydlandskabsarkitekter ... Den gennemgående sårbarhed giver denne plade ret stor værdi i mine ører".
