Akira Kurosawas flotte, historiske epos efter Shakespeares Kong Lear er fortalt i et tilgængeligt filmsprog, der byder på både æstetiske oplevelser og spændende masseoptrin.
I det 16. århundredes Japan har lensherren Hidetora Ichimaki i 50 år ført krig for at erobre hele provinsen. Som 70-årig gør han sin ældste søn Jiro til klanens overhoved, men beslutningen udløser magtkampe i forhold til de to andre sønner, Tango og Saburo. Hidetora fortryder, at Saburo har været hans yndling og fraskriver ham som sin søn. Forræderiet driver Hidetora til vanvid og ødelægger både hans rige og familie.
Akira Kurosawa lavede den overdådige farvefilm Ran som 75-årig efter King Lear. Kurosawa lavede flere film efter Shakespeares værker, mesterværket Blodets trone efter Macbeth, 1957 og The bad sleep well efter Hamlet. Hans inspiration fra vestlig kultur gjorde ham ikke synderlig populær i Japan. Kurosawas popularitet i vesten skyldes også at hans fortællemåde, der skønt forankret i japansk kultur har lighedspunkter med den vestlige.
Ran har sin store styrke i, at den tragiske historie ikke drukner i de storslåede scener med masseoptrin og sammenstødende hære. Centralt står tolkningen af Hidetora/Lear med en tydelig veksling mellem fornuft og sindssyge. Samtidig er filmen langt mere end et imponerende og menneskeligt gribende historisk epos med sit budskab om, at menneskeheden skal bygge en fremtid sammen i stedet for at bekrige hinanden.