"Mytologiseringen er maksimal hos Daft Punk, og de to herrer, der altid gemmer sig bag robotmasker, fremtræder nærmest som guddommelige væsener i deres egen nye åbenbaring. Som er alt for meget af det gode. Mesterligt skruet sammen. Til tider decideret patetisk, oversovset, fesen, endda megaloman. Men også fuld af perler, som jeg vil vende tilbage til igen og igen, ikke mindst disconumrene, der driver som en glittet honning af liret generindring fra højttalerne - med kærlig hilsen fra to sanselige robotter".