"Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er næppe helt tilfældigt". Således indrømmer den debuterende romanforfatter, tidligere hjertelæge og mangeårig fast leverandør til Svikmøllen, i sin humoristiske, veloplagte samfundssatiriske roman, befolket af et skønsomt udvalg af velfærdsstatens noget særegne, men dog let genkendelige typer. Her er en trio af unge bistandsklienter, der på lystig galgenhumoristisk vis platter sig igennem overalt, hvad giver anledning til nogle groteske optrin, som spidder "behandlersamfundet" som værst. Der er også en fartgal svineavler og folketingskandidat, og ikke mindst den fiktive provinsby "Asborgs" sygehusdirektør, Loke Djøff, hvis efternavn jeg gætter på er en satirisk kommentar til økonomernes ("djøffernes") indtog i sygehusadministrationen. Det går livligt til i og omkring provinsbyen, og jeg morede mig højlydt, samtidig med at der jo ofte bag sjov og satire kan gemme sig en vigtig og aktuel samfundskritik. Velskrevet bidende satirisk roman med bred appel. Og så er et godt grin født af romanlæsning absolut for sjældent, og slet ikke det værste man har.