Books / fiction for children

Rasmus Klump i fortidsland


Description


Tegneserie i farver om Rasmus Klump og hans venner og deres mange sjove og spændende oplevelser.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Ole Hansen (børn)

d. 5. Apr. 2019

I Norden tegnes meget få serier, som er til at få øje på. I Sverige rager Felix op, meget endda - Danmark har vi Rasmus Klump! Det er en små-børnsserie med særpræg (uden at være bemærkelsesværdig) og ægte naivitet (uden raffinement), men den er i én forstand enestående: De let overskuelige billeder og historier, de klare farveflader rammer den aldersgruppe, som lige har forladt de tegneserier, der kaldes billedbøger. Det er der meget få serier, der sigter mod. Her er et underligt tomrum, når det drejer sig om biledlæsning. Tegneserieartisterne styrer mest mod større børn og voksne. Alene dette forhold gør, at Rasmus Klump indtil videre vil være en slags institution, og det bør man såmænd ikke jamre over. Den er langt bedre end det man kunne kalde »industriserier« (det helt bevidstløst fremstillede materiale). Dette hefte, der handler om et fantasiland i seriens eget fantasiland, er lige så acceptabelt og anvendeligt som alle de øvrige hefter i serien. Og lige så solidtplantetikoncentreret dansk tryghed.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Arne Olesen (skole)

d. 19. Dec. 2018

Endnu en gang et nyt skib - og denne gang føres Klump og venner til Fortidsland, hvor forunderlige væsener lever i forunderlige boliger, dog funktionelle ud fra deres egenart. Denne serie er bedst, når den som her næsten helt har sluppet enhver forbindelse med noget, der ligner vor verden. Den lever i sit eget univers, hvor der nok er genkendelige elementer fra vor hverdag, men hvor venskab, tryghed og kreativitet er hjørnestenene i tilværelsen. Serien kan læses som surrealisme, andre vil måske betragte den som rent abstrakt. Poul Klee skrev engang: »Jo mere gru verden rummer (som netop i dag), jo mere abstrakt bliver kunsten, mens en lykkelig verden frembringer en dennesidig kunst«. Rasmus Klump opleves i dag som så abstrakt af børn, at de ikke forveksler dens verden på nogen måde med den virkelige, de selv lever i. Netop det siger noget om karakteren af børnenes egen tilværelse. Denne series eskapisme er ikke anderledes end leg med en fodbold, et stykke ren musik, ensolnedgang. Hvis der overhovedet kan læses nogen indoktrinering ud af denne serie, må det være ting som kollektivets solidaritet og evne til problemløsning.