En lille bog til oplæsning for børn i 5-8-års alderen om døden, og hvordan man tackler sorgen, når nogen tæt på en dør. Bogen formidler en tro på et liv efter døden, og at de døde af og til viser sig for de efterladte.
Bedstemor er død, og Rasmus gruer for begravelsen, men mor sætter sig ned og snakker med ham om, at Bedstemor nu er i himlen sammen med de af hendes kære, der er døde før hende, og at det er i orden at sørge. Historien er kort og velfortalt og illustreret med stemningsfulde stregtegninger farvelagt i overvejende blå og gule nuancer. Der sluttes af med en lang efterskrift for den voksne, hvor der gives gode råd om både egen sorg og bearbejdelsen af barnets sorg. Forfatteren er familieterapeut og speciallærer i folkeskolen om netop dette emne. Bortset fra tilføjelsen af et enkelt billede og udeladelsen af et afsnit i teksten på bagsiden er dette, selvom det ikke oplyses i bogen, et uændret optryk af 1. udg. fra 1998 (1998/41).
For samme aldersgruppe er der en lidt mindre pædagogisk og lidt mere humoristisk indfaldsvinkel i Aage Brandts Hvor går man hen, når man går bort, 2001 og Måns Gahrtons Vi graver mormor op, 1999.
En fin bog om børns oplevelse af døden, især efterskriften til de voksne har gode og praktiske anvisninger med, men hvis man har 1. udg. fra 1998, er der ingen grund til at skifte den ud, denne bog er praktisk talt identisk med den.