Fascinationen af rav gælder både børn og voksne og er en herlig beskæftigelse uanset årstid. Men at finde rav kræver viden og indsigt om tidevand, havstrømme, gode ravsteder, ravpindelag mv. Ravsliberen i Skagen deler ud af sin mangeårige viden om ravets kulturhistorie og giver en udførlig vejledning i hvor og hvornår man kan finde rav. Fordi rav er tungere end vand, bevæger det sig rundt på bunden sammen med gamle træstykker, tang, svampe mv., og det hele aflejres på kysterne som ravpindelag. Dette ravpindelag er vigtigt at tyde for at have held med sig. Der er en enkel og grundig beskrivelse af hvordan man forvandler de rå sten ved slibning til forskellige typer af smykker. Det er en god grundlæggende velskrevet introduktion til at finde rav og hvordan man forarbejder ravet til smukke smykker. Det er en tiltalende bog med mange farvefotografier, og den kan anvendes fra ca. 12 år. Forfatteren har tidligere skrevet den noget mere omfattende Rav, 2. udgave 2000. J. Jensen: Rav, 2000 omhandler rav i dansk og nordisk historie.